Analytisk indblik

VLFRD udfører analyser af de store velfærdsområder fx det specialiserede børne, unge eller voksenområde. Vores analyser har ofte en faglig opretning, kursændring og gevinstrealisering for øje.  

Vi kender indgående områderne fordi vi som chefer selv har haft driften af dem mellem hænderne. Lige præcis derfor er vores udgangspunkt det faglige ståsted, det historiske rids, sagernes beskaffenhed, det medarbejderne lykkes med og det tværfaglige snit. Dette holder vi op med lovgivning og økonomiske rammer.

Når vi arbejder analytisk med et specifikt område skeler vi organisatorisk via fx borgerrejser, arbejdsgange og politikker. Det gør vi fordi det hele hænger sammen - også selvom politikken, lovgivningen og organisationen er forskellige.

Vi er også optaget af tiden fremadrettet ved det vi ser: Fx kan en bevægelse på det specialiserede børneområde have meget betydning på et ungeområde. Ligesom dispositionerne her, vil have stor betydning ind på et specialiseret voksenområde.

Se priser

#1 Kortlægning & strategisk mobilisering

VLFRD afholder møder indledende og undervejs i processen. Dette for at få indblik i eksisterende praksis og den strategiske retning for det område der skal analyseres og de forventninger til det, der skal ske efter analysen er færdig.

VLFRD gennemgår som indledende kortlægning, relevant materiale. Det er ofte udpeget af dig som kunde. Vi har også forslag og enkelte krav til hvad der skal gennemgås. Dette for at det kan fortælle os de vigtige ting om området og hvor der skal kigges hen i den analytiske fase: Strategi, arbejdsgange og faglige og tværfaglige praksis og kapacitet.

#2 Analyse

VLFRD analyserer ved at stille skarpt på den overordnede faglige ramme og helt ned på enkelte sagsniveauer. Det betyder at vi som hovedregel beder om anonymiseret adgang til ca. 20-40 borgersager historisk og aktuelt. Nogle gange flere. Hvis du som kunde har et ønske om et specifikt antal er det, det vi tager. Gerne på tværs af fagområder. Dette for at kunne kunne sige noget kvalificeret om borgerservice er i overensstemmelse med de udfordringer borgere kommer med. Om servicen udvikler sig i takt med borgerens progression. Om serviceniveauet er for højt eller for lavt.

Vi analyserer ofte den tværfaglige kapacitet og evt. visitationsudvalg for at kunne sige noget kvalificeret om både den mono- og tværfaglige kapacitet på det område, der ønskes indsigt på. Hvad kan tilføjes, tages bort og hvad kan styrkes?

#3 Økonomisk styring og udgiftsniveau

Økonomi, jura og faglighed går i Velfærds optik hånd i hånd hvorfor de tre ting altid er en ingrediens i alle analyser.

Vi kan også dvæle ved tillægsøkonomi forstået som fx leverandørers priser, evt. transport, boformer mm. På den måde kigger vi altid i VLFRDs analyser efter et realistisk økonomisk potentiale, der kan bruges på anden borgerservice.

Økonomi spiller en større eller mindre rolle i alle analyser - det handler om opdragsgivers ønske til fokus - men ser vi et potentiale siger vi det højt. Uanset.

#4 Et samlende blik og en operationel plan

I afslutningen af analysefasen samler vi et overblik over den faglige og tværfaglige styring i kombination med den aktuelle styring og det aktuelle udgiftsniveau af det undersøgte område.

VLFRD sætter fokus på aktuelle veje at gå og forslag til yderligere handlinger, som kræver et længere tids- og investeringsperspektiv.

Der vedlægges en tidsplan som indikerer tidsperspektivet fra et par måneder til flere år.

VLFRDs målsætning er at være så konkrete som mulige i tilbagemeldingen så handlinger er enkle at gå til og implementere for alle lag i organisationen.

#5 Rapportering og forslag til veje at gå for organisationen

Analysen samles i en fyldig og enkel omsættelig rapport.

Rapporten indeholder, udover konklusionerne, konkrete muligheder for forbedringer både i et mono- og tværfagligt perspektiv.

Analysen fremlægges for opdragsgiver og evt. politisk niveau.