Artikel Oktober 2023
Kobraslanger er svære at slippe af med, når de først har slået sig ned i din by. I kolonitidens Indien opstod problemet første gang. De britiske myndigheder var bekymret over antallet af kobraslanger i Delhi. Mange blev bidt. Nogle døde. Noget måtte gøres og myndighederne tilbød derfor en belønning for hver eneste død kobra, de modtog. Det var en kæmpe succes. Antallet af løse dødbringende kobraslanger faldt med lynets hast i Delhi. Desværre begyndte snu forretningsfolk at opdrætte og slagte slangerne som en ny forretning. Myndighederne fik nys om dette og stoppede øjeblikkeligt med at uddele belønninger for de døde slanger. Resultatet var katastrofalt. Nu var al forretningsgrundlag væk og dermed tjente slangerne intet formål. De blev sluppet løs i Delhis gader og parker. Effekten blev en dramatisk stigning i antallet af slanger. Korrekt gættet: Mennesker blev bidt og døde. Faktisk en fordobling fra før kampagnen blev skudt i gang. Det betød altså at løsningen på problemet forstærkede problemet.
Fortællingen har lagt navn til et begreb vi i offentlig ledelse og styring taler for lidt om nemlig: Kobra-effekten.
Måske undrer du dig over sammenligningen - for vi har jo ingen fysiske slanger i den offentlige sektor. Så hvordan kan vi bruge begrebet i en offentlig velfærdssammenhæng? Kort fortalt opstår kobraeffekter når løsninger tænkes i alt for enkle (og forhastede) årssagssammenhænge. Sammenhænge hvor man meget sjældent kan forudsige udfaldet. Den offentlige sektor er fyldt med eksempler i disse år: De kommende års udgiftsstigninger på de store velfærdsområder sætter vanen tro sving i diverse sparekataloger og finkæmning af områder. Hvor kan der spares? Hvad kan lukkes? Hvilke borgere kan hjemtages? Kan to måneder skæres af psykologbehandlingen? Kan vi nedlægge tilbuddet for de spiseforstyrrede børn? Det skal gå hurtigt for vi mangler pengene nu på dette års budget. Herefter starter et maraton af tilpasningshandlinger for at komme i mål. Pengene skaffes - målet er nået. Alle ånder lettet op! Indtil næste budgetår, hvor der startes forfra igen. I denne oprydningsiver sker de (utilsigtede) kobraeffekter. Enhver hurtig løsning skaber enten det samme problem igen eller nye problemer på et andet niveau. Det kan også skabe problemer længere ude i fremtiden eller på et helt andet velfærdsområde.
Konsulenthuset Velfærd har 4 bud på hvad der kan holde kobraerne i buret. De kan igangsættes i morgen og vi ved de virker - nu og på sigt:
1. De faglige rum skal prioriteres via opbyggelse af fagligt funderede visitationsrum.
2. De faglige rum skal være tværfaglige rum hvor drøftelserne af borgernes behov og ikke mindst de tilbud de skal have tager udgangspunkt i det. Der er meget papirtiger over de sammenhængende borgerforløb fordi de administreres i søjlerne. De kan blive tidsrøvende og i værste fald ikke give effekt for borgerne. I det tværfaglige rum kan man eksperimentere med fælles budgetformer og administration. Ved at skabe de rum gives der frihed til faglighed og medarbejderne arbejder på tværs med fælles bevillinger og fælles ansvar.
3. Alle skal kende deres EGET faglige rum og ingen skal kunne mere end andre i sagsbehandlingen. Der er for mange medarbejdere der ikke kender deres egne faglige rum og heller ikke bliver givet tiden til at prioritere dette. Det er vigtigere end medarbejderdage og tom inddragelse.
4. Borgerne skal vide hvad de kan regne med: Hvor meget, hvor længe, hvordan - og hvornår slutter det? Aller helst skal de inviteres med ind.
Som situationen er lige nu mange steder, er der gode intentioner og stærke ønsker om at "få styr på det". Men det er ikke gennemtænkt længere end til bagkanten af næste budgetår. Det skaber utilsigtede konsekvenser og dermed det stik modsatte af, hvad man ønskede i udgangspunktet. Bare tænk på, hvad en "hurtig oprydning" på det specialiserede børneområde på fx dagbehandlingsområdet eller på handicapområdet betyder bare et halvt år ude i fremtiden? For ved nærmere eftertanke, stod valget jo ikke mellem en dagbehandling eller et for kommunen gratis fritidsjob. Så pengene sparet, skal reelt findes et andet sted i en anden forvaltning eller i næste budgetår.
Hjemtagelse af, på papiret, borgere der koster kommunen mange penge, hver måned, og udsigten til og troen på at det kan kommunen gøre billigere selv vil betyde en hurtig og stor besparelse. Men i det regnestykke glemmer man at stille to væsentlige spørgsmål:
1. Råder kommunen over den arbejdskraft, der er specialiseret i fx voksne infantil autister som de borgere man vil hjemtage har af diagnoser? Hvis ikke skal der ansættes ny specialiseret arbejdskraft og derned opstår en merudgift.
2. Har kommunen de fysiske forhold på et tilbud til at tilbyde borger de rammer vedkommende oprindelig fik? Hvis ikke, betyder det potentielle tilbygninger, nye møbler, pleje på andre lokationer. Flere udgifter skal altså trækkes fra den oprindelige besparelse og dermed står kommunen med utilfredse borgere, flere udgifter og ingen besparelse. Det scenarie opstår ikke med det samme. Præcis som kobraerne virker det umiddelbart som den perfekte løsning men økonomien husker længe.
Af den årsag vil beslutninger, der blev truffet om at lukke tilbud, hjemtage omkostningstunge borgere eller lukke tidlige foranstaltninger, trække spor med sig ind i den fremtidige økonomi. Den vil faktisk generere et voksende merforbrug. Så kører kobrahjulet. Nye besparelser skal findes. Det hjul skaber stress og frustration i stedet for fokus på det gode serviceniveau og fagligheden i mødet med borger. Det giver en organisation, hvor man kigger kort i desperation i stedet for langt og med et fagligt investeringsblik.
Det store velfærdspolitiske narrativ om at komme i bund - at "rydde op" er en illusion. Alt vi har er lige nu og det bliver vi nødt til at arbejde ud fra. Uanset hvordan man vender og drejer det, kan vi ikke regne demografisk udvikling, hjerneskadesager eller antallet af børn der skal anbringes, voksne der er plejekrævende ud på forhånd og derfor skal vi arbejde med vores velfærdsøkonomi på en anden måde. At arbejde fagligt funderet tager længere tid. Det er uomgængeligt. Det politiske udgangspunkt, bør være ønsket om at opbygge fagligt funderede organisationer, hvor borgerens retssikkerhed, det velfærdsfaglige håndværk og økonomi går hånd i hånd. Hvor der arbejdes i bredden og ikke kun i dybden. Der skal fokuseres på det, der virker og med små greb gøre organisationen rentabel – Det fastholder medarbejdere og giver langt færre utilsigtede negative borgerrejser.
Vi hjælper gerne med genetableringen eller styrkelsen af jeres faglige rum. Kontakt os her
